Mere end 125.000 danskere tager slankemedicinen: Forstå, hvad der sker i kroppen efter det ugentlige stik

Når du tager en slurk af colaen til frokost, en bid chokolade til kaffen eller spiser McDonald's, når tømmermændene rammer, sættes flere processer i gang. Her spiller hormonet GLP-1 en hovedrolle. Det gør det også i behandlingen af diabetes og fedme. Både herhjemme og verden over. 125.000 danskere har fået recept på det GLP-1-holdige Wegovy, og 900.000 lever med svær overvægt, men hvordan virker medicinen egentlig i kroppen? Lad mig tage dig ind i den menneskelige krop. Sådan virker GLP-1, når du indtager kulhydrater Selvom det særligt er slankemedicinen Wegovy, der fylder fladerne i medierne, var medicinen i første omgang en diabetesbehandling. En betydning, der er afgørende for at forstå, hvad der sker i kroppen, når du stikker dig med den 11 millimeter lange nål i maveskindet eller låret. Når du indtager store mængder kulhydrater, omdannes det i kroppen til glukose, og blodsukkeret stiger. Helt og aldeles ufarligt på den korte bane for langt de fleste af os. Det skyldes to mekanismer i kroppen. De gør, at et stort indtag af kulhydrater ikke medfører livsfare eller endda død. Den ene er insulinsekretionen. Det er en proces, hvor insulin frigives fra bugspytkirtlen, når vi indtager sukker. Insulin hjælper med at transportere glukose fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det kan bruges som energi eller lagres som fedt. Den anden er en hæmning af glukagonsekretionen. Det er en naturlig proces i kroppen, der mellem måltiderne sikrer, at der er tilstrækkeligt med glukose til rådighed. Hormonet glukagon stimulerer leveren til at danne glukose. Men når blodsukkeret stiger i takt med fødeindtagelse, skal processen hæmmes, så blodsukkeret ikke bliver for højt. Tilsammen regulerer disse to processer blodsukkeret, når du spiser eller drikker. Det er også disse processer, der ikke fungerer optimalt, hvis man har diabetes, der resulterer i manglende evne til at regulere blodsukkeret. GLP-1 spiller en afgørende rolle i begge disse processer. Yderligere har GLP-1 en positiv effekt på appetitreguleringen, da det bidrager til en følelse af mæthed. Men det kommer vi tilbage til. Der er altså tale om et hormon, der har en gavnlig effekt på de to afgørende mekanismer i forhold til blodsukkerregulering samt virkning på mæthedsfølelsen, når mad når den nederste del af tarmen. Hormonets virkning på sukkersygepatienter Denne viden kom frem på bagkant af Jens Juul Holsts fund i 1986, hvor det lykkedes ham at finde hormonet i tarmen, der har en afgørende effekt på insulinsekretionen. På den anden side af kloden var Svetlana Mojsov også begejstret i 1986 efter fundet af GLP-1. Hun kæmper nu for en plads i historiebøgerne, som Berlingske har beskrevet i januar. Udover sin tilknytning til Københavns Universitet har Jens Juul Holst arbejdet som konsulent for Novo Nordisk fra 1992-2014, men Novo Nordisk fulgte intenst med i forskningen og samarbejdede med Jens Juul Holst før 1991. Her besluttede Jens Juul Holst sig, i samarbejde med tyske Michael Nauck, for at teste hormonet på sukkersygepatienter. Set i bakspejlet en væsentlig beslutning. Jens Juul Holst kan næsten ikke understrege nok, hvor overraskende virkningen var. Det skyldes en forventning om, at sukkersygepatienter har en syg insulincelle. GLP-1 blev infunderet til en gruppe sukkersygepatienter med markant forhøjet blodsukker, og fire timer senere var resultatet klart. Blodsukkeret var totalt normaliseret, og det var tilmed muligt at se, at det var på grund af en stigende insulinproduktion og en faldende glukagonproduktion. »Det blev indlysende klart, at her var et middel, der kunne reparere på processerne hos sukkersygepatienterne, få deres bugspytkirtel tilbage på sporet og få blodsukkeret ned på plads. Det var aldrig vist så smukt og tydeligt før,« fortæller han om ét af karrierens absolutte højdepunkter. Sådan virker Wegovy i kroppen Inden den endelige medicin kom på markedet, arbejdede en lang række forskere på at forlænge hormonets levetid i kroppen. Det er blevet til en række forskellige aktive stoffer, der alle er kunstige, men mere effektive »udgaver« af GLP-1 I Wegovy hedder det semaglutid, der har én væsentlig forskel fra det GLP-1, der fremtræder naturligt i kroppen. Med denne forskel får man en »dobbeltvirkning ud af det«, både på insulinen og blodsukkeret, men også på appetit og fødeindtagelse. Forskellen er simpelthen hormonets overlevelsestid i kroppen. »For at få alle de gode virkninger frem af hormonet var det nødvendigt at stabilisere det naturlige hormon. De former for GLP-1, som vi nu får gennem slanke- og sukkersygemidler, det er stabiliserede udgaver af GLP-1, der kan holde sig i kroppen i lang tid,« siger han. Den længere overlevelsestid har nu gjort det muligt at se en række andre positive virkninger i kroppen, når man indtager GLP-1. Hos diabetespatienterne er det blodsukkerreguleringen, der er afgørende i behandlingen, samtidig med at vægttab er yderst gavnligt for diabetespatienter. For personer med svær overvægt, der tager Wegovy, er det medicinens anden effekt, der er væsentlig. Det der sker i kroppen, når du stikker dig i maven med Wegovy-nålen, er: 1. Først lægger GLP-1 sig som et depot i underhuden, hvor det langsomt bliver afgivet og optaget i blodet. 2. Herefter binder det sig til nogle æggehvidestoffer i blodet, hvor det nu kan »sejle rundt« i blodbanen i en uge. 3. En del ender i hjernen, hvor det siver ind til nogle særlige nerveceller i hjernen, hvor et stof som GLP-1 har »særlig adgang«. 4. Nervecellerne sender så signaler til den del af hjernen, der regulerer appetit- og fødeindtagelse. 5. Resultatet af disse signaler i hjernen er, at man mister lysten til mad, altså man mister noget af appetitten, og dermed spiser mindre. 6. Så det er den formindskede fødeindtagelse, der resulterer i et vægttab. Signalerne kan blive meget stærke, hvis man får for meget mad for hurtigt. Det resulterer i kvalme og eventuelt opkastning, hvilket GLP-1 kan medvirke til, forklarer Jens Juul Holst. »Det er således ikke virkninger, der er fremmede for organismen, men resultatet af overstimulation,« slår han fast. Nye overraskende behandlingsområder med GLP-1 Med en godkendelse af lægemidlet i bagagen og forlænget levetid i kroppen er nye døre åbnet for brug af GLP-1. For hvilke andre effekter har GLP-1 i kroppen? Netop det undersøger en række nye forskningsprojekter. Det har vist sig at have et lovende potentiale inden for både behandling af Alzheimers sygdom og afhængighed af alkohol. Et pilotprojekt ledet af professor Jørgen Rungby har vist, at GLP-1 kan bevare hjernens glukoseomsætning, altså hjernens evne til at bruge glukose til at producere energi til hjernen. Aktuelt arbejder han på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor forskningen blandt andet understøttes af Novo Nordisk Fonden. Glukoseomsætning spiller en afgørende rolle i hjernens funktion, der bruges til at opretholde sine funktioner – herunder hukommelse, indlæring og tankeprocesser. Hos patienter med Alzheimers sygdom kan det derfor potentielt være med til bremse sygdommens udvikling. Novo Nordisk gennemfører i øjeblikket EVOKE-studier, der tester virkningen af semaglutid på personer med tidligt stadie af Alzheimers sygdom. I en anden retning viser forskning, herunder arbejde udført af psykiater og professor Anders Fink-Jensen, at medicin med GLP-1 kan reducere afhængigheden af alkohol og euforiserende stoffer. Studier på aber viser en signifikant reduktion i alkoholindtaget med op til 40-50 procent ved brug af semaglutid. Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Denne virkning kan spores til hjernen, hvor GLP-1s modtagecentre synes at påvirke dopamin og belønningscenteret. Kliniske studier har vist reduceret alkoholforbrug hos overvægtige og mindre aktivering af den del af hjernen, der reagerer på »belønning«, hos patienter behandlet med GLP-1-lægemidler. Alle forsøgspersoner fik samtidig terapi, og halvdelen fik henholdsvis placebo eller GLP-1. Alle oplevede en effekt på behandlingen, og der var ikke en ekstra effekt hos de patienter, som blev behandlet med GLP-1. Nu er nye studier i gang, ledet af blandt andet Anders Fink-Jensen og læge Mette Klausen, der skal undersøge semaglutids virkning på alkoholafhængighed hos overvægtige patienter. https://www.berlingske.dk/samfund/mere-end-125000-danskere-tager-slankemedicinen-forstaa-hvad-der-sker-i